Jane Salby

Jane er en af kontorets Seniorkonsulenter, hun har en kandidatuddannelse i Psykologi fra Aarhus Universitet, ”helt tilbage fra middelalderen” alias 2007.

Senest har Jane fordybet sig i Åben Dialog Mødeledelse og hun er optaget af at være dialogskabende uden at være styrende og eksperten, som korrelerer godt med Janes markering i Ydmyg.

Jane varetager undervisning i certificeringer, personprofileringer, konsulentarbejde samt støtte og sparring til rekrutteringer.

Jane har godt blik for udvikling, men vil ikke igangsætte uden en vis planlægning og struktur for hun har efter eget udsagn ”det sorte bælte i disciplinen kalenderkrig”.

Fritiden bruges lokalt i Skanderborg i et gammelt byhus fra 1885 i bevaringsværdi 5. Huskøbet er et udslag af Janes profil, hvor hun gerne løber en kalkuleret risiko. Derudover bruger hun sin fritid på at supportere og transportere sin 11 årige søn, som ifølge eget udsagn er en kommende Schmeichel til Landsholdet. Han har helt sikkert ikke samme udslag i Ydmyg som sin mor.