Ellen Geirdal Snorradottir
Ellen er kontorets praktikant. Hun er i gang med kandidaten i psykologi på Aarhus Universitet, hvor den primære tid går med at læse og skrive om menneskers psyke og adfærd.
Ellen er nysgerrig på menneskers unikke måder at være på, og hvordan succeser og udfordringer påvirker mennesker forskelligt. Hun er en lyttende og opmærksom person, der interesserer sig for menneskers historier, og hvordan historierne afspejler deres adfærd og handlinger.
I sin fritid elsker Ellen at bruge tid med sine nære og fjerne relationer og har ofte kalenderen fyldt med aftaler og arrangementer. Ellen er meget nysgerrig på kultur og elsker derfor at rejse og udforske, hvad de lokale gør. ”Turistfælder” er bestemt noget, hun prøver at undgå og søger altid at finde de mest lokale steder.