Cecilie Hjuler Randrup Krog

Cecilie er kontorets web-haj og står for alt, der handler om kommunikation og markedsføring. Hun er cand.mag. i Engelsk og har efter eget udsagn læst lidt for meget Shakespeare. Cecilies markante udslag på ”Detalje” og ”Proces” kommer tydeligt til udtryk, når hun skriver artikler til PeopleTools’ blog, hvor hun elsker at fordybe sig i de emner, hun skriver om. Dette ses også på hendes skrivebord, som prydes af stakkevis af bøger, noteshæfter og post-its.

Fritiden bruges med familien eller med hovedet i en bog. Cecilie er nemlig også kontorets læsehest, der læser stort set alt, hun kan få fingrene i – hvilket en bugnende bogsamling også kan dokumentere.