Kognitive test – når du ønsker en præcis indikation af evnen til at præstere, løse komplekse problemstillinger og indlære information

De er efterhånden en normal del af enhver rekrutteringsproces: intelligenstest, logisk test, færdighedstest, evnetest osv. Ja, kært barn har mange navne. Men uanset hvad de bliver kaldt, er der en god grund til, at kognitive tests er og bør være en del af en rekrutteringsproces.

Når der skal ansættes en ny medarbejder, skal kandidaten både matche personligt og fagligt for at få størst mulig succes i jobbet og opnå de bedste resultater. Dette bakkes op af forskning, hvor studier har vist en stærk sammenhæng mellem intelligens, kognitive evner og evnen til at præstere i et job. Med kognitive tests er det muligt at få en præcis indikation af, hvor hurtigt og præcist en person kan lære og løse nye opgaver uden forhåndsviden.

Har du spørgsmål eller interesseret i at høre mere om, hvordan du kan bruge vores kognitive test, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Hvad betyder kognition og intelligens?

Da psykologien Charles Spearman opdagede, at personer, der klarer sig godt i én type kognitiv opgave også gør det dog i alle andre, foreslog han, at hjernen har en generel kognitiv evne: g-faktoren. Denne g-faktor svarer til, hvad man almindeligvis forstår ved intelligens. G-faktoren kan betragtes som hjernens arbejdslager. Når man læser en tekst, bliver den i et vist omfang oplagret i hjernen. G-faktoren (intelligensen) siger noget om, hvor hurtigt teksten opfattes, hvor godt sammenhængen forstås, i hvilket omfang den kan omsættes i sammenhæng med anden viden, og hvor hurtigt den bliver glemt.

Kognition betyder, at man arbejder med og måler på menneskets mentale evner og erkendelsesprocesser, såsom opfattelse, tænkning og erfaring. Vores kognitive evner handler således om, hvor hurtigt og præcist man behandler informationer i forskellige former, eksempelvis verbalt, abstrakt eller numerisk form. Derudover omfatter vores kognitive evner også hastigheden af informationsbehandling. Dette hastighedsbegreb drejer sig om, hvor hurtigt man bevæger sig fra at opfatte og tilegne sig viden, til at fastholde den, organisere den og anvende den i forskellige situationer. Dette kan f.eks. bruges til at vurdere, hvor godt en kandidat kan tilpasse sig skiftende betingelser og krav.

Kort sagt fortæller intelligens om evnen til at opfatte, begribe og forstå ting, mens de kognitive evner drejer sig om, hvor hurtigt og præcist information bliver behandlet og oplagret i hjernen.

Hvad er forskellen på IQ test og kognitiv test?

En af de måder, hvorpå man måler intelligens og kognitive evner er gennem IQ tests og kognitive tests som eksempelvis PLI og IQ-potential. Mens en IQ test undersøger, hvordan man tænker, opfatter ting, forstår komplekse spørgsmål og løser problemer, måler en kognitiv test også hvilken hastighed, denne information indtages og behandles.

Opgaverne består hovedsageligt af forskellige arter af numeriske, sproglige og abstrakte opgaver. Fælles for disse tre områder er altså, at de måler på, hvordan kandidaten skaber overblik, finder sammenhænge, tænker logisk og løser nye problemer.

De numeriske opgaver måler på evnen til at indsamle, fortolke og analysere numeriske data, eksempelvis ved at gennemskue hvilket tal, der er det næste i rækken. I de sproglige opgaver måles der på evnen til at forstå komplekst verbal og skriftlig kommunikation. De abstrakte opgaver måler på evnen til at identificere og forstå mønstre, relationer og tendenser samt på aspekter, der handler om den rummelige intelligens.

kognitive test

Hvorfor bruge kognitive tests?

Tests, der måler på intelligens og kognitive evner, er ifølge forskning blandt de bedste og mest sikre metoder til at forudsige succes i jobmæssig sammenhæng. PeopleTools’ to testværktøjer, IQ-potential og PLI, kan give dig et præcist svar på en kandidats evne til at indlære information hurtigt, præstere og løse komplekse problemstillinger.

Samtidig giver kombinationen af en Personprofil og en kognitiv test det mest præcise billede af en kandidats samlede potentiale og dermed også, om der er et match både personligt og fagligt.